Mindre IT, mere IT-ledelse

February 09. 2017 By Jeppe Lau Hansen 0 Comment
jeppes blogindlæg.jpg

I løbet af de sidste 5 år har jeg set, hvordan hastigheden i udviklingen af IT-teknologier er steget voldsomt. I sådan en grad, at det kan være svært for mange at følge med. 

Men følge med – det skal man! Ellers dør vi ud som virksomheder.

Det er efterhånden almindeligt kendt, at virksomheders IT er blevet en katalysator for forretningen og en central kraft i at drive innovation og nye måder at arbejde på.


Det nye landskab – Skiftet er i gang

Efterhånden som virksomhederne forsøger at drage fordel af de nye it-muligheder, står de over for et problem med bemandingsmangel. Samlet set har 42 pct. af de virksomheder, som forsøgte at hyre en itspecialist i 2015, haft problemer med det og det billede har vi kun set forstærket i 2016.


Og It-chefer, der ved, hvad der skal gøres for at modernisere deres organisation, kan ikke komme langt uden de rette talenter. IT-ledere og virksomheder generelt er ikke bare nødt til at tænke på målsætninger for deres data og software, men også på at rekruttere de rette medarbejdere.


Fundamental skift inden for IT services

Traditionelt har IT’s funktion været bundet op på produkter og tjenester såsom on-premise hardware, infrastruktur, sikkerhed, installation og vedligeholdelse. 


Nu bruges en større og større del af It-budgettet til offentlige, private eller hybride cloud-baserede applikationer, som skal understøtte forretningen. Disse nye tiltag modregner udgifter, som tidligere blev brugt på lokale løsninger. 
I dag bidrager de lokale IT-medarbejdere i langt mindre grad med traditionel teknisk viden, og de skal derfor kunne innovere på en hurtigere, og mere agil måde, for at være på forkant med udviklingen i markedet.


CIO’ens rolle indebærer ikke kun at skære omkostningerne og gøre mere med mindre. En succesfuld CIO fokuserer på  at understøtte virksomhedens forretningsmål som helhed, såsom at bidrage til at øge salget og dermed skabe virksomhedens bundlinje.


Skiftet inden for IT former din ledelse

De medarbejdere, som er mest kompetente i din virksomhed, vil højst sandsynligt miste værdi over tid, hvis ikke de holder sig up to date løbende – det som typisk kaldes for ”Knowledge leak”.
Ifølge et studie vil et team miste 75% af deres kompetencer over 6 år, hvis ikke de opfordres til løbende videreuddannelse. Der skal derfor være fokus på at udvikle de evner, som bliver vigtige i fremtiden.


IT har tidligere har været en mere lukket enklave som ikke nødvendigvis har haft en stor kommunikativ baggrund, der gør dem gode til at forklare værdien til resten af virksomheden.


De fleste inden for IT er dygtige inden for deres tekniske felt. Men det er sjældent folk, der har læst på Business School eller lignende. De har derfor sjældent nogen stor interesse for virksomhedens overordnede mål eller strategier.


Det kan således være en god ide at begynde at rekruttere inden for nogle bredere rammer. I takt med at flere studerer en blanding af IT og kommunikative studier, vil vi se flere medarbejdere som formår at kombinere de 2 discipliner. 
Ledelsesmæssigt betyder det, at det er IT-chefens opgave at bygge bro mellem IT-afdelingen og resten af organisationen og især ledelsen. At samarbejde med andre dele af virksomheden, som f.eks. marketing og salg, vil tilføre IT-afdelingen værdi og samtidig vise deres egen værdi til resten af virksomheden.
Et konkret eksempel er betegnelsen ”Shadow IT”. Det vil sige de løsninger medarbejderne selv tilfører virksomheden for at få styr på deres projekter i deres arbejde. Det kunne være ting som at medarbejderne vælger at bruge Dropbox, som en måde at dele deres dokumenter.


I stedet kan IT-chefen bruge det som en innovativ måde at udvikle de teknologiske løsninger, så de passer til virksomhedens behov. Det kræver et nyt syn på kolleger fra andre afdelinger som sparringspartnere, der kan eksperimentere og opdage nye løsninger til interne problemstillinger. Det vil også føre til, at andre dele af virksomheden selv vil opsøge IT for at finde gode løsninger.


IT skal køres som en forretning

Heldigvis er flere og flere virksomheder ved at forstå de innovative og tidsbesparende aspekter af Cloud Computing. Faktisk er 37 % af virksomhederne i Danmark gået over til at bruge Cloud Computing - en fortsat voldsom stigning fra 24 % i 2012.


Et af de store udfordringer for IT-afdelingen vil i fremtiden være at fremvise værdien af teknologi for at øge forretningspotentialet i virksomheden. Det er både i forhold til selve teknologien, men også i forhold til ITledelsens kompetencer.


Produkt- og serviceinformation skal gøre det klart for resten af organisationen, hvor meget teknologien kan understøtte analyser og forbedringer af de operative dele af virksomheden. 


IT-chefen skal sørge for at basis-it fungerer, som det skal, for selv at fokusere på forretningsprocesser. Værdien og investeringen i IT kommer, når forretningsværdien af teknologi er tydeliggjort.

Share:

Cloudpeople_start-med-office365_mockup.jpg

Download ebog om Office 365 

I bogen lærer du:

  • Hvad er Cloud Computing?
  • Hvad er Office 365?
  • Er det en god løsning for mig?

Ja tak - jeg vil gerne have min gratis e-bog